Gletsjere og Klimaforandringer i Bolivia

Selvom Bolivia ligger så tæt på ækvator findes der alligevel gletsjere oppe i de høje Andesbjerge. Ud af alle gletsjere i verden findes de ca 1% i troperne og langt de fleste findes i Andesbjergene. De lavtliggende områder af gletsjerne smelter og fordamper hele året rundt på grund af de varme temperaturer. Derfor er de særligt følsomme overfor klimaforandringer med højere temperaturer og mindre nedbør. Hvis ikke der bliver tilført mindst ligeså meget sne som der smelter, vil gletsjerne skrumpe ind. Forskere har regnet frem til, at hvis temperaturerne fortsætter med at stige vil gletsjerne være forsvundet om 15-40 år. Gletsjerne i Andesbjergene er vigtige for op til 77 millioner mennesker og gletsjerne i Bolivia giver gratis drikkevand til ca 1/3 af befolkningen. Udover drikkevand bidrager smeltevandet fra gletsjerne også til både at vande afgrøder i landbruget og til vandkraftværker, der laver elektricitet. Omkring 70% af el produktionen i Bolivia kommer fra vandkraftværkerne.

Under normale omstændigheder er det i regntiden, der falder nok sne til at gletsjerne i Andesbjergene øger deres masse af is. Siden nedbørsmængderne er aftaget og temperaturerne er steget, skrumper gletsjerne nu i stedet for ind og der er kun halvdelen af de gletsjere tilbage som der tidligere var i Bolivia.

Gletsjerne har ikke kun værdi i fht at bidrage med vand til naturen og befolkningen, de har også en stor kulturel værdi. Mange kulturer i Andesbjergene tilbeder guder og væsener i bjergene og gletsjerne er en vigtig del af dette landskab.

Illimani bjerget

Dette bjerg er et symbol for hele Bolivias identitet, og især for dem der bor omkring hovedstaden LA Paz. Det er blevet gengivet igennem tiderne i malerier, fotografer og i musikken. Illimanibjerget er det andet højeste bjerg med sine 6438 meter. Der er også lavet en del forskning på bjerget og man har ved hjælp af iskerner, boret ned gennem gletsjeren fra overfladen til bunden, kunnet aldersbestemme gletsjeren. Den ældste is stammer helt tilbage til 18,000 år siden!

Denne slags iskerne-prøver har også givet informationer om fortidens klimaudsving i området og vist at gletjseren har tabt mest af sin masse i perioden fra 1983 og til nu. Forskerne har også fundet ud af at, gletsjerne på de tre bjerge Illimani, Sajama og Anchouma alle ligger så højt, at de vil være de sidste gletjsere i Andesbjergene der forsvinder pga global opvarmning.

Smeltevandet fra Illimani gletsjeren alene giver smeltevand til floder der spreder sig over et stort landområde og hvor op til 50 forskellige samfund er afhængige af dem. Disse samfund lever i forskellige naturområder fra 4000 og ned til 2000 meters højde.

Sajamabjerget

Er det højeste gletsjerdækkede bjerg med sine 6542 meter og er desuden én af de højeste vulkaner i Verden. Gletsjeren er over 130 meter dyb på det tykkeste sted, men alligevel er gletsjeren svundet ind med ca 30-40%. Smeltevandet fra gletsjeren er med til at vedligeholde flere søer og give drikkevand til lokale bønder, vildtlivet og til de tamme lamaer og alpacaer som mange bønder lever af.

I højlandet findes også den første Nationalpark i Bolivia, Sajama Nationalparken, som indeholder den særlige queñua højlandsskov, som er den højest beliggende skov i verden. Quñua træerne er en stærkt truet art pga vandmangel, men de er vigtige for en stor rigdom af fugle og andre planter. De lokale folk bruger både træerne og andre af skovens planter for deres medicinske egenskaber og til mad.

Chacaltaya bjerget

Tidligere var Chacaltaya gletsjeren berømt som den højeste skiløjpe i Verden indtil 1986, hvorefter man ikke længere kunne bruge gletsjeren til skiløb. I perioden fra 1982-83 mistede gletsjeren ca 6 meter hvert år, og i 1990’erne mistede den op til 17 meter om året. Derfor blev Chacaltaya gletsjeren den første alarmklokke for global opvarmning og afsmeltning af klodens vigtige gletsjere og ferskvandsdepoter.

Timelapse af Sajamas top