Klimaforandringer i Højlandet

Bolivias anden største sø, Lake Poopó er svundet ind og måske tørret helt ud pga klimaforandringer, vejrfænomenet El Niño og minedrift. Lake Poopó var en saltvandssø der ligger på Bolivias tørre Altiplano område i 3700 meters højde. Den strakte sig over 90km i længden og 32km i bredden og op til 3 meter dyb. Søen har tidligere været svundet ind i størrelse, for så at udvide sig igen til sit normale omfang, men i December 2015 tørrede den helt ud og efterlod kun et par våde moseområder.

Der er flere spekulationer om årsagerne til at søen er udtørret. Man mener at det er en blanding af, at der kommer mindre vand til fra bjergene samtidig med at vi oplever højere temperaturer. I dag bruges noget af vandtilførslen som kom fra bjergenes gletsjere til landbrug og minedrift. Derudover har vejrfænomenet El Niño givet mindre nedbør end normalt, og så har der været højere temperaturer pga klimaforandringerne. Vandet fra gletsjerne har været nedadgående fordi gletsjerne i Andesbjergene forsvinder i takt med at temperaturerne stiger.

De mere end 100 familier som har levet af og omkring søen har i løbet af de sidste 3 år solgt deres fiskenet, deres får, lamaer og alpacaer og forladt deres landsby. I dag er der kun de ældre tilbage og mere end halvdelen er rejst. Det er ikke kun menneskene der har forladt søen, der er også mere end 75 fuglearter som er forsvundet. Så det er et unikt naturområde og dens kultur der er forsvundet.

Nogle af miljøaktivisterne mener at regeringen har forvaltet området forkert og tilladt både et overforbrug af vand og udledning af forurening fra minedriften til søen. Der ligger mere end 100 miner inklusiv den største statsejede tin-mine, som alle har udledt forurening til søen. Et af tegnene på en høj forurening var da tusindvis af søens fisk døde i 2014. De blev undersøgt og man fandt høje niveauer af giftige tungmetaller.

Præsidenten og regeringen har indtil videre frasagt sig ansvaret og mener det i højere grad er pga af klimaforandringerne at søen forsvinder og dør ud. Derfor søger de om hjælp og støtte fra EU til at føre vand fra den største sø i Bolivia, Lake Titicaca til Lake Poopó, for at genetablere søen.

<iframe title="New York Times Video - Embed Player" width="480" height="321" frameborder="0" scrolling="no" allowfullscreen="true" marginheight="0" marginwidth="0" id="nyt_video_player" src="http://graphics8.nytimes.com/video/players/offsite/index.html?videoId=100000004512053"></iframe>

En kort film fra New York Times om Lake Popoe og klimaflygtninge.

Højlandets kvinder og klimaforandringer

I højlandet bor tusindvis af folk fra Aymara og Quechua stammerne. De er især sårbare overfor afsmeltning af gletsjerne og mindre nedbør, da dette er deres eneste kilde til vand. Kvinderne er især sårbare overfor klimaforandringerne da de dyrker jorden og fodrer deres kvæg, får og lamaer. Mændene arbejder ofte i byerne, og derfor er det især kvinderne som bliver berørt når der ikke er vand til børnene og til at vande afgrøderne og dyrene. Kvinderne udtaler at de oplever at regnen kommer på andre tidspunkter end normalt, at der kommer kraftige haglbyger og at temperaturerne er varmere end normalt.

Der er dog også positive sider ved de varmere temperaturer, for eksempel at der nu kan dyrkes afgrøder som majs og ferskner længere oppe i bjergene end tidligere.

De negative sider ved klimaforandringerne for højlandsfolket er:
  • Usikkerhed om hvornår det er det bedste tidspunkt at så deres afgrøder, da regntid og tørtid nu kommer uregelmæssigt
  • De varmere temperaturer bringer flere insekter der spiser afgrøderne
  • De hurtige skift i vejret giver flere helbredsproblemer, som fx lungebetændelse