tørskov med byen Santa Cruz i baggrunden foto Henrik Egede-Lassen

Klimaforandringer i tørskoven

Tørskov findes i det østlige Bolivia i Santa Cruz området og er tropisk skov men i modsætning til regnskov er tørskoven karakteriseret ved at være tilpasset til at modstå tørke dele af året, hvor det ikke regner. Mange træer bladene I tørkeperioden ikke at tørre ud. Når regntiden starter, vokser de ud igen. Tørskov findes i en række andre tropiske og sub-tropiske lande i Afrika og Asien. I Sydamerika findes tørskoven ud over Bolivia også i central Brasilien, langs kysten i Equador og Peru samt i Andesbjergenes dalområder.

Tørskovene er tilpasset de gentagne tørkeperioder, der kan vare mange måneder af gangen og påvirker alle arterne, der findes i disse skove. Træerne har blade og kaldes derfor løvtræer, men i tørperioderne står alle træerne stort set uden blade. Bladene afgiver fugt og dermed kan træerne miste store mængder væske i tørperioden, hvis ikke de smider bladene. Almindelige træ-arter vi kender fra tørskoven er ibenholt og teak træ, som tidligere var populære at bruge til møbler pga deres styrke og store holdbarhed.

Tørskovene er ikke lige så artsrige som regnskovene, men indeholder stadig et meget stort antal arter som inkluderer, aber, store kattearter, papegøjer, forskellige gnavere og en række jordlevende fugle. Bolivias tørskov hører til den mest artsrige af alle tørskove i verden.

Truslen fra klimaforandringerne gælder især nedbøren og de stigende temperaturer, som gør tørkeperioderne længere og varmere, samt at der falder mindre regn. Der er større risiko for skovbrande, når temperaturerne stiger og der falder mindre nedbør. Den tropiske tørskov anses som meget truet pga klimaforandringerne.

Når der skal arbejdes for at imødekomme og mindske den negative effekt fra klimaforandringerne og afskovningen af tørskovene, gælder det om at sikre en bæredygtig forvaltning af skovene. Det arbejder den Bolivianske regering for igennem et naturbevaringsprogram, der fokuserer på at udvikle en ikke-kommerciel udnyttelse af skovene. Programmet arbejder for en såkaldt holistisk forvaltning af skovene, som indebærer at lokale folk kontrollerer for om der sker illegal skovrydning, mod at de får både økonomisk støtte og andre ydelser der gavner deres tilværelse.