Bæredygtigt skovbrug og etablering af solceller

I Amazonas findes der næsten 200 forskellige slags økosystemer og der lever omkring 30 forskellige grupper oprindelige folk. Det er kun halvdelen af befolkningen som lever i Amazonas regnskov, der har adgang til elektricitet. Den bolivianske regering arbejder mod et mål, hvor størstedelen af den isolerede befolkning i regnskoven har adgang til elektricitet. Det skal ske ved at udnytte alternativ grøn energi, som fx solceller og det støtter Danmark igennem Danidas samarbejde med den bolivianske regering.
Rent konkret er støtten blevet til indkøb af særlige solcellelamper, der bliver fordelt i Amazonas-regionen og giver adgang til lys, hvor elnettet umuligt kan nå frem.

Derudover arbejder Danida også sammen med den bolivianske regering for at mindske afskovningen i Amazonas, så man sikrer en bedre bæredygtig forvaltning af regnskoven og sikrer befolkningen flere muligheder for indkomst. Her har Danida konkret arbejdet for at få etableret samarbejde mellem indianske folk, kvægavlere og forskellige offentlige institutioner. De skal via produktive projekter finde bæredygtige løsninger til bevarelse af skoven.

Interview med Danmarks ambassadør i Bolivia, Ole Thonke

<iframe src="https://player.vimeo.com/video/192810311" width="640" height="360" frameborder="0" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen></iframe>

Solcelleanlæg som førte til flere bæredygtige investeringer

I Cochabamba har Danmark bidraget til det første større solcelle-kraftværk i Bolivia. Solcelleanlægget ligger i Cobija i Pando – en isoleret Amazonasprovins ved grænsen til Brasilien. I 2014 efter kun 174 dages arbejde, leverede solcellekraftværket ren energi til indbyggerne i hovedbyen i Pando, Cobija. Med sine 17.334 solpaneler på 11 hektar har anlægget en samlet kapacitet på 5 MW (Megawatt) og dækker dermed ca. en tredjedel af behovet for elektricitet i Cobija.

Denne rekordfart er godt nyt for Cobija og omegn, hvor der er hårdt brug for energi, og gerne af den rene og billige slags. Efterspørgslen på elektricitet er stigende i Pando, der ligger i det nordligste hjørne af Bolivia på grænsen til Brasilien og Peru, indtil videre uden for rækkevide for det nationale elnetværk.

Pando har den største befolkningstilvækst i Bolivia. Befolkningstallet er på kun ti år fordoblet, og blot 64 pct. af befolkningen har adgang til elektricitet. Størstedelen af Pandos strømforsyning har indtil videre været baseret på dieseldrevne elværker, hvilket både har store økonomiske og miljømæssige omkostninger.

Da Pando provinsen har rigeligt med solskin, får både befolkningen og miljøet nu gavn af. Det nye solcelleanlæg vil Pando vil reducere sit årlige forbrug af dieselolie med 1,9 mio. liter, hvilket medfører en årlig besparelse på 1,8 mio. US dollars, således at anlægget vil have tjent sig selv ind på under syv år. Derudover betyder omlægningen til solcellestrøm, at Bolivia alene herfra vil nedbringe sit CO2-udslip med 5.000 ton om året.

Solcelleanlægget i Cobija er på alle måder et skridt i den rigtige retning for et mindre CO2-aftryk og for renere energi. Danmark er allerede i færd med at indgå flere aftaler om vedvarende energi. I Cobija planlægger man et biogasanlæg, der skal køre på skaller fra paranødder og affald fra savværker.

I Santa Cruz vil man etablere en 22 MW vindmøllepark, og i Riberalta er planen at investere i et solcellekraftværk i den nærmeste fremtid.