Årsager til afskovning

Årsager til skovrydning i Bolivia

Bolivias skove ryddes af mange forskellige årsager. Det kan derfor også svært at finde langsigtede løsninger, men i kraft af klimaforandringer øger skovenes værdi, har regeringer også et stigende incitament til at passe på skovene. Start med at se interviewet med André Mildam fra Verden Skove og bagefter kan du evt. læse videre ned af siden.

 

<iframe src="https://player.vimeo.com/video/192834837" width="640" height="360" frameborder="0" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen></iframe>

Olie, gas og andre former for råstofudvinding

Foto Henrik Egede-Lassen

Der er mange problemer forbundet med råstofudnyttelse i regnskovsområder. Nye veje åbner skovene for tilflyttere og dermed øges krybskytteriet og tømmerfældninger. Skovens oprindelige befolkning kan også komme i problemer når kampen om jord og resourcer tager til. Mange indfødte folk indrages slet ikke den proces og får ofte heller ikke kompensation når deres område ødelægges. Nye veje, olieledninger, tilflyttere og dermed degradering af skoven betyder også tab af biodiversitet – skoven bliver simpelthen fattigere. Olieudvinding rummer også risikoen for forurening på land og i vand. Både I Nigeria, Peru og Ecuador har der været store olieudslip, hvor hele floder er blevet ødelagt. Ved gasudvinding afbrændes en del biprodukter og derved kan luften også blive forurenet. I Ecuador og flere andre lande, er olieindtægter også blevet brugt på prestige projekter såsom veje, lufthavne, kvægfarme og landbrug, som alt sammen har medført yderligere ødelæggelse af regnskov.

 

Landbrug

Skove ryddes i stor stil for landbrug over alt på kloden. I Bolivas lavland er det primært soya, som er plantet i store tørskovsområder omkring byen Santa Cruz.  Plantagerne ejes ofte af folk i storbyerne, så ikke alene mister man biodiversiteten, men de lokale mister også jordrettighederne og dermed muligheden for selv at bestemme over deres eget liv.

I højlandet ryddes skovene af cocabønder, som har fået lov af regeringen til at øge arealet på deres marker. Coca har været dyrket i tusindevis af år og er en vigtig del af Bolivas kultur. Bladende bruges både som medicin, offergaver og i det daglige til at undertrykke træthed og sult.

Du kan læse om hvordan det er at være i et soyaområde i Amazonas nedenfor;

Kvægdrift

Kvæget drives hjem fra skoven. Foto Henrik Egede-Lassen

Kvægdrift er skyld i at store områder med lavlandsskov forsvinder. Det kræver få medarbejdere at kontrollere meget store kvægbesætninger, idet køerne det meste af tiden kan passe sig selv. Og med den økonomiske udvikling i verden er der en hastigt stigende efterspørgsel på kød. Nogle steder er kvæghold også en måde at vinde hævd på et område. Skoven må vige for bøffen eller koteletten på middagsbordet i resten af verden.

Ko dræbt af jaguar i San Miquileto området. Foto Duston Larsen

Tømmer

Frisk træ fra Amazonas. Foto Henrik Egede-Lassen

Tømmer er en af de vigtigste årsager til at skoven fældes. Bolivias skove består af mange hundrede forskellige slags træer, ikke alle kan bruges men i Sydamerika vokser nogle meget kostbare træsorter. Når man man fælder træerne vælter nabotræerne ofte med, og når man trækker dem ud forsvinder endnu flere samtidig med at tømmerveje åbner skoven op.

Tømmeplads i Brasilien, hvor en del ulovligt træ fra Boliva bliver forarbejdet. Foto Henrik Egede-Lassen

Svedjebrug

Svedjebrug. Foto Henrik Egede-Lassen

Svedjebrug er en landbrugsdrift, hvor man afbrænder et skovareal og opdyrker jorden, men kun i en kort årrække, da jorden hurtigt bliver næringsfattig. Herefter afbrændes et nyt stykke skov, som nu opdyrkes, mens det foregående areal ligger brak eller bruges til kvæggræsning. Svedjebrug kan kun fungere hvis skoven er stor og der er få mennesker som giver de ryddede områder tid til at komme sig.

 

Veje

Vejnettet udviddes overalt i Latinamerika. Foto Henrik Egede-Lassen

Økonomer ser veje i regnskov, som en mulighed for at skabe jobs og forbedre økonomien, hvorimod økologer ofte opfatter det som en trussel. Veje åbner nemlig adgangen til skovområder, som før var utilgængelig, og det varer derfor sjældent længe før skoven bliver ødelagt af bønder, mineselskaber og kvægdrift. I Bolivia har flere oprindelige folk modsat sig regeringens ønske om at lave veje fordi det frygtes at den oprindelig kultur og natur ødelægges.

 

En stigende befolkning

Det forventes at den største tilvækst af mennesker på kloden vil ske omkring ækvator, hvor jordens artsrigdom er størst.

Siden 1950 er Bolivas befolkning omkring 3 millioner til 11 millioner og samtidig er den gennemsnitlige levealder øget, selv om Bolivia fortsat er tyndt befolket vil den stigende befolkning øge presset på skovene.

Dæmninger

Dæmninger hvor gigantiske turbiner trækkes af vandkraft, kan være særdeles alvorligt. For det første åbnes skovområderne op med veje og infrastruktur. Derefter etableres dæmningen og store områder oversvømmes – selv i områder, hvor der bor mennesker og/eller er sårbar natur. Alene i Brasilien er adskillige dæmningsbyggerier etableret i Amazonas og mange flere er på vej, med katastrofale konsekvenser for dyreliv og lokalbefolkning.

Regeringen ser dæmninger som en måde at få billig energi på og derved som en mulighed for at få landet moderniseret.
Ofte er dæmningsbyggeri i troperne en meget kortsigtet og dyr løsning, for det er svært at holde turbinerne rene pga. jord og træer. Når vandet stiger oversvømmes regnskoven og de lokale skal bosættes andre steder. Dette er ofte mod deres vilje, hvilket kan være særdeles traumatisk.
Endvidere øger de store vandreservoirer risikoen for myggeoverførte sygdomme og andre parasitter.

I Bolivia overvejer regeringen pt. om der skal bygges en stor dæmning i Madidi nationalparken.