Klimaforandringer og Landbrug

Et helt gennemgribende problem med klimaforandringer og landbrug, er den større usikkerhed omkring fødevareproduktion. Der er enighed imellem bønder over hele Bolivia om at klimaforandringerne har påvirket deres udbytte og høst igennem de sidste 10 år. Disse tendenser kan bekræftes af statistikker fra metrologerne, som påviser temperaturstigninger på mellem 1 – 1.5°C i både de varmeste og koldeste perioder. Derudover er der større variation på hvornår regntiden falder og mængden af nedbør er aftaget.

Effekten af disse ændringer varierer imellem regionerne i Bolivia. I Altiplano-området kan man med de varmere temperaturer nu få en større produktion af kartofler og majs, hvis man har mulighed for at vande. I andre områder kan man dyrke afgrøder der ikke tidligere trivedes, som fx frugttræer. I de mere lavtliggende og tropiske områder med varmere temperaturer kan man visse steder dyrke soya, ris, bomuld og sukkerrør.

 

Vis kort

Alligevel er der dog i store dele en betydelig større risiko for at miste sine afgrøder pga klimaforandringernes påvirkning af høsten. Dette gælder især:

  • Santa Cruz området, hvor man har ca 40% af Bolivias fødevareproduktion
  • De lavtliggende områder ved Cochahamba, hvor der dyrkes kartofler, majs og grøntsager
  • Risdyrkning i Chapare, Santa Cruz og Beni hvor der er risiko for oversvømmelser
  • La Paz og Cochahamba dalenes dyrkning af ferskner
  • Vindyrkning i Tarija området

 

Den overordnede effekt af klimaforandringer på fødevareproduktionen i Bolivia er, at der er større usikkerhed på hvor stort et udbytte man får. Dette har størst konsekvenser for gruppen fattige forbrugere og bønder. Priserne på fødevarerne kan svinge meget fra sæson til sæson afhængigt af udbyttets størrelse. Det giver en stor forskel i indkomst og mulighed for at købe fødevarer for dem der kun producerer lidt og som har få penge at købe ind for. Derudover er der også en meget ujævn fordeling i Bolivias befolkning over, hvem der lider mest af disse klimaudsving. Det er de fattigste der har mest at tabe og det skaber et øget niveau af konflikter i samfundet generelt. Bønderne er nødt til at forsøge at skabe større udbytte af fødevarer for at klare sig, og dette sker ofte på bekostning af skovene som ryddes til nye jordlodder. Jo mere skov man fælder jo større risiko er der for oversvømmelser og udvaskning af jorden fra jordlodderne, med større tab til følge. De større ryddede områder i skovene skaber varmere temperaturer, da træerne ikke længere skaber skygge til gavn for kvæg og mennesker. Denne negative spiral er ikke svær at forstå, men nødvendig at bryde og finde nye løsninger på for at gavne den fattigste del af befolkningen og imødekomme klimaforandringerne.

Nogle af de tiltag der er i gang for at hjælpe disse bønder med at tilpasse sig klimaforandringerne, er at finde nye måder at genbruge og opsamle vand til vanding af kvæg og afgrøder. Derudover arbejder man også med at sikre, at jordlodder der ryddes i skoven til landbrug, foregår på en måde hvor man skader skoven mindst muligt. Desuden fokuserer man på at dyrke lokale afgrøder, der er mindre sensitive for klimaudsving.